Narkolepsi er en sjælden, men belastende søvnforstyrrelse.¹ Den kan have negativ indvirkning på tænkning og koncentration, på sociale interaktioner og på evnen til at udføre hverdagsaktiviteter.² Narkolepsi er undererkendt af sundhedsprofessionelle og misforstås ofte af samfundet, hvor sygdommen fejlagtigt opfattes som dovenskab eller moralsk svaghed.³

De vigtigste tegn på narkolepsi er overdreven søvnighed i dagtiden og et behov for at tage en lur, og gennem en periode som kan vare op til adskillige måneder.⁴ Mennesker med narkolepsi kan kæmpe med at holde sig vågne i løbet af dagen og sover måske ikke så godt om natten.⁴

Mens forøget søvnighed normalt er det første symptom, der opstår, lider de fleste mennesker med narkolepsi også af ’katapleksi’ – en pludselig, kort muskelsvaghed i nakke, kæbe, arme/ben eller hele kroppen, som opstår mens personen er vågen.⁴ Katapleksi udløses sædvanligvis af stærke følelser og især er det forbundet med latter og spøgen.⁴

Afhængigt af muskelsvaghedens lokation kan muskelsvagheden forårsage, at personens hoved nikker, at deres kæbe hænger eller endda få dem til at falde.4

Blandt børn påvirker katapleksi først og fremmest ansigtet og kan se lidt anderledes ud end hos voksne – eksempler er grimassering, åben mund eller, at tungen stødes ud. Børn kan også opleve muskelsvaghed i hele kroppen, og katapleksi kan hos børn ses uden latter og spøgen.⁴

Før de falder i søvn eller i forbindelse med opvågning, kan mennesker med narkolepsi opleve hallucinationer eller føle sig vågne men uden at være i stand til at bevæge sig.⁴ Under søvnen kan de have livagtige drømme og mareridt og kan fysisk udleve deres drømme (for eksempel ved at tale i søvne eller ved at slå/sparke omkring sig).⁴

Narkolepsi er sjælden, idet den kun påvirker op til 1 ud af 2.000 mennesker (0,05%).¹ Symptomerne begynder almindeligvis i barndom eller i puberteten/tidlig voksenalder, men sjældent hos ældre voksne.4 Narkolepsi har en tendens til at være sværest blandt dem, der pludseligt udviklede det som børn.4 Selvom sværhedsgraden bliver mindre, i takt med at de ramte bliver ældre og bliver behandlet, så er nakolepsi en livslang forstyrrelse.⁴

I en oversigt fra USA rapporterede 84% af de ramte, at de ikke kunne præstere lige så godt på arbejde eller i skole, som de gerne ville, på grund af deres narkolepsi.² Det er almindeligt, at mennesker med lidelsen har svært ved at tænke og koncentrere sig samt oplever vægtstigning.² Menneskers sociale liv kan rammes, hvis de forsøger at undgå sindsbevægelser som at le, fordi det kan udløse katapleksi.⁴

Mennesker med narkolepsi er nødt til at undgå jobs, som udsætter dem for fare (f.eks. arbejde med maskiner), eller som kan bringe andre i fare (f.eks. at køre bus eller flyve et fly).⁴ Narkolepsi hænger sammen med en meget høj risiko for trafikulykker.⁶

Hos børn hænger narkolepsi sammen med irritabilitet, hyperaktivitet, dårlig opmærksomhed, skamfølelse, og at de dropper ud af skolen.³

Narkolepsi diagnosticeres baseret på personens sygdomshistorie, blodprøver og måling af søvnmønstre.⁵

Det kan være en udfordring at diagnosticere narkolepsi, og det kan tage adskillige år, før en korrekt diagnose er stillet.² Især børn kæmper for at kunne forklare deres symptomer,² og deres opførsel kan forveksles med andre tilstande, som ADHD (attention deficit hyperactivity disorder, da.forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet).³

I øjeblikket findes der ingen kur for narkolepsi, og de fleste mennesker kræver livslang hjælp.⁷ Behandling omfatter ofte adfærdsteknikker til at kunne styre søvnighed (f.eks. ved at opretholde et regelmæssigt søvnmønster og planlægge at tage en lur) såvel som medicin.⁷