Forstå psykiatriske lidelser

Humørsvingnings- og angstlidelser er alvorlige mentale tilstande, som har en betydelig påvirkning på personers personlige liv og familieliv, såvel som på deres evne til at fungere på jobbet og i skolen.

Affektive lidelser (humørsvingninger) er karakteriseret af perioder med overdrevent humør, hvad enten det er lavt humør (depression), eller perioder med svingende, modsatrettet højt og lavt humør (bipolar lidelse). Mennesker med depression føler sig triste, tomme og uden håb, mister interesse og glæden ved aktiviteter i lange perioder. De kan også have kognitive symptomer, som koncentrationsvanskeligheder og problemer med at tage beslutninger. Mennesker med bipolar lidelse har perioder, hvor de synes abnormt overstadige og fulde af energi, hvilket kan føre til impulsiv og risikofyldt adfærd.

Angstlidelser karakteriseres af ekstrem, urealistisk bekymring. Mennesker med generaliseret angstlidelse har for eksempel ukontrollérbare bekymringer om en række ting fra hverdagen, som deres ansvar, økonomi og helbred. Posttraumatisk stress syndrom (PTSD) kan udvikle sig som følge af en traumatisk begivenhed, f.eks. at blive udsat for vold eller et biluheld, og kan resultere i genkommende mareridt og flashbacks.

Affektive lidelser og angstlidelser er forholdsvis almindelige, og det er ikke usædvanligt for samme person at lide af flere forstyrrelser. Symptomerne varierer fra person til person, men med behandling bliver de fleste mennesker i stand til at vende tilbage til deres normale liv.

Få en bedre forståelse af depression her, bipolar lidelse her, generaliseret angst her og posttraumatisk belastningsreaktion her.

En personlighedsforstyrrelse betegner et mønster med tanker, følelser og opførsel, som adskiller sig tydeligt fra, hvad der forventes af samfundet, og som egentlig ikke ændrer sig over tid. Mens alle mennesker i hele verden har en forskellig måde at se på og relatere til ting, så bliver ’personlighed’ til ’personlighedsforstyrrelse’, når det er umuligt for den ramte at indordne sig på passende måde i særlige situationer, og det skaber bekymring og funktionsnedsættelse for den enkelte.

Der er mange forskellige typer personlighedsforstyrrelser. Afhængig af typen kan en person synes mærkelig og excentrisk, følelsesbetonet og uberegnelig, eller ængstelig og frygtsom. For eksempel er mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse bange for at blive forladt og oplever svære ændringer i humøret. Impulsive handlinger, som stofmisbrug og selvmordsforsøg, er generelt almindelige blandt mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse og er vigtige at adressere.

Borderline starter normalt i puberteten eller den tidlige voksenalder og kan måske eller måske ikke blive bedre i takt med, at personen bliver ældre, afhængig af typen af forstyrrelse. Personlighedsforstyrrelser har en betydelig effekt på en persons relationer med venner og familie og påvirker den ramtes evne til at håndtere hverdagslivet.

Få en bedre forståelse for borderline personlighedsforstyrrelse her.

Psykotiske lidelser, som skizofreni, er alvorlige mentale tilstande, som forbindes med ændrede måder at tænke på og opfatte omgivelserne. De karakteriseres af ’psykose’, en situation hvor personen mister virkelighedsfølelsen. Mennesker kan opleve vrangforestillinger – stærke, men falske overbevisninger, som f.eks. at nogen forsøger at skade den ramte, eller at nogen sender tanker ind i hjernen på dem. Den ramte kan også opleve hallucinationer – falsk information fra deres sanser, som at høre stemmer eller se ting i omgivelserne, som ikke virkeligt er der. Ydermere kan mennesker med psykotiske lidelser have affladede følelser, vanskeligheder med at tale og reducerede følelser for glæde og interesse.

Psykotiske symptomer og lidelse kan skyldes visse lægemidler og ulovlige stoffer, kan være en følgevirkning af en anden medicinsk tilstand, eller kan skyldes strukturelle ændringer eller kemiske ubalancer i hjernen. Disse lidelser bliver almindeligvis misforstået af den brede befolkning, hvilket medfører stigmatisering og diskrimination.

Psykotiske lidelser kræver behandling og er ofte i høj grad invaliderende, med en ganske betydelig påvirkning på den ramtes personlige liv og familieliv og ligeledes på evnen til at fungere på jobbet eller i skolen.

Få en bedre forståelse for skizofreni her.

’Stof’ i ’stofmisbrugslidelser’ kan referere til et stort antal stoffer, som inkluderer alkohol, cannabis, hallucinogener, inhalerede stoffer, opioider, beroligende stoffer, stimulerende stoffer (f.eks. amfetamin eller kokain) og tobak. Hvad disse stoffer har til fælles er, at når de tages i større mængder, så forårsager de ændringer i de af hjernens områder, som kontrollerer motivation og belønning. I begyndelsen aktiverer stoffet typisk systemet for ’belønning’ og producerer en glædesfølelse. Hen over tid reduceres den glædesfølelse, som stoffet giver, og personen kan komme til at lide af cravings og abstinenssymptomer, når stoffet ikke indtages. På denne måde bruges det misbrugte stof snarere end for glædesfølelsens skyld i stedet til at undgå de negative effekter, når det ikke indtages.

Som en konsekvens af disse ændringer i hjernen vil en person med stofmisbrugslidelse tage misbrugsstoffet i større mængder og i længere tid, end personen egentlig ønskede. Dette kendes som ’tolerance’. Selvom de forsøger at skære ned på brugen af stoffet, vil de opleve. at det er vanskeligt eller ikke muligt at gøre. Meget af dagen kan blive brugt på at tage eller skaffe sig stoffet, hvilket naturligvis påvirker personens evne til at opfylde sine forpligtelser på arbejde, i skole eller hjemme.

Alkoholafhængighed er en almindelig type stofmisbrugslidelse. Ikke mindst alkoholafhængighed kan have svære helbredsmæssige konsekvenser og forøger risikoen for tidlig død og funktionsnedsættelse.

Få en bedre forståelse for alkoholafhængighed her.