Epilepsi er en hjerneforstyrrelse, hvor mennesker oplever ‘anfald’ – pludselige udladninger af elektrisk aktivitet i hjernen. Krampeanfald kan variere fra kort tids uopmærksomhed eller et enkelt muskelspjæt til alvorlige og langvarige anfald.³ Nogle mennesker med epilepsi har færre end et anfald om året, hvorimod andre kan opleve adskillige anfald pr. dag.3

Man har defineret forskellige epilepsisyndromer, baseret på faktorer som typen af det oplevede anfald, alder ved første anfald, og hvilken del af hjernen der involveres.⁴ Mennesker med Lennox-Gastaut syndrom oplever flere forskellige typer anfald, som vil kunne få dem til at stivne, miste bevidstheden eller falde.^1,2 På grund af anfaldenes sværhedsgrad og ligeledes hyppige skader, udviklingsforsinkelser og adfærdsproblemer så har Lennox-Gastaut syndrom alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.²

Et anfald klassificeres enten som ’generaliseret’ eller ’fokalt’, afhængig af, om det påvirker hele hjernen eller kun en del af hjernen.^5,6 Følgende symptomer kan opstå under et anfald:^5,6

• Motoriske symptomer – rytmiske spjættende bevægelser (’kloniske’); musklerne bliver svage eller kraftesløse (’atoniske’); musklerne bliver spændte eller stive (’toniske’); kort muskelryk (’myokloni’); eller kroppen bøjes og strækkes gentagne gange (’epileptiske spasmer’).

• Ikke-motoriske symptomer – anfald med stirren tomt ud i luften (’absencer’); følelsesforandringer og ændringer i humør, tænkning og kognition; mave/tarm-fornemmelser, bølger med hedeture eller kuldefølelse, gåsehud, galopperende hjerte, mm. (’autonome funktioner’); eller manglende bevægelse (’adfærdsstandsning’).

Der er tre nøgletræk, som adskiller Lennox-Gastaut syndrom fra andre typer epilepsi:^1,7

• Multiple anfaldstyper.^1,7,8 ’Toniske’ anfald er den mest almindelige type, hvor musklerne trækker sig sammen og kroppen (eller dele af den) pludselig bliver stiv. Dette kan vare fra et par sekunder til minutter og sker typisk under søvn. ’Atypisk absence’ er den næstmest almindelige type, hvor personen kort mister bevidstheden. ’Dropanfald’ er en særlig farlig type anfald, karakteriseret ved pludselige fald, som kan resultere i skade. Dropanfald, som ses hos mere end 50% af de ramte med Lennox-Gastaut syndrom, kan gøre det nødvendigt at bære hjelm og ansigtsmaske for at forhindre hovedskader.
• Kognitiv forstyrrelse.^1,7 Størstedelen af børn med Lennox-Gastaut syndrom (80-90%) har indlæringsvanskeligheder. Disse vil kunne ses, allerede inden epilepsien indtræder, kan forværres over tid og er ofte ledsaget af adfærdsproblemer som hyperaktivitet, aggression og autistisk opførsel.
• Abnorme træk på et elektroencefalogram (EEG).^1,7 Et EEG er et måleapparat, som bliver fastgjort til skalpen og måler hjernens elektriske aktivitet. Anormale EEG træk kan i almindelighed bidrage til at diagnosticere epilepsi, og mennesker med Lennox-Gastaut syndrom har et tydeligt mønster af elektriske bølger under (og nogen gange også mellem) anfald.

Verden over findes 27 millioner mennesker, som lider af epilepsi.⁹ Forholdet mellem voksne med epilepsi og børn med epilepsi er ca. 6:1.¹⁰ Lennox- Gastaut syndrom menes at repræsentere omkring 4% af tilfældene af børne-epilepsier, selvom estimaterne varierer.^8,11

Lennox-Gastaut syndrom viser sig almindeligvis imellem aldrene 3 og 5 år og næsten altid før 8års alderen.¹ Det er 50% hyppigere hos drenge end hos piger.² Der er mange forskellige årsager til Lennox-Gastaut syndrom, af hvilke de almindeligste er hjerneskade som et resultat af f.eks. iltmangel under fødslen, en infektion eller et hovedtraume.² I omkring en fjerdedel til en tredjedel af tilfældene af Lennox-Gastaut syndrom kan der ikke findes en årsag, og genetik kan spille en rolle.²

Lennox-Gastaut syndrom er farlig: 5% af børn med tilstanden vil dø i barndom/pubertet – en 14 gange større risiko for død end for børn uden tilstanden.^12,13 Lennox-Gastaut syndrom har en negativ effekt på intellektuel udvikling, på evnen til at interagere med andre og at fungere i skolen, og på evnen til at leve uafhængigt.⁸ Hovedparten af mennesker med denne forstyrrelse (80-90%) vil fortsætte med at have anfald ind i voksenalderen.¹² Forældre, familiemedlemmer og omsorgspersoner kan kæmpe for at overkomme opgaven, og mange mennesker med Lennox-Gastaut syndrom vil i sidste instans blive placeret på en institution.^8,12

Lennox-Gastaut syndrom diagnosticeres baseret på EEG målinger (i vågen tilstand og under søvn), sygdomshistorien, fysisk undersøgelse og MRI scanninger (magnetic resonance imaging) af hovedet.^2,7 Det kan være vanskeligt at skelne Lennox-Gastaut syndrom fra andre typer epilepsi, og de elektriske bølgers specifikke mønstre på EEG’et kan være en hjælp til at fastslå det præcise syndrom.⁷

Lennox-Gastaut syndrom er en af de mest komplekse forstyrrelser at håndtere.¹ Der er ingen kur, og hovedformålet med behandling er at reducere antallet af de mest problematiske og farlige anfald.² Selvom fuldstændig anfaldskontrol ikke altid kan opnås, og patienterne derfor vil kræve livslang pleje, kommer der efterhånden medicin frem, som kan hjælpe med at styre anfaldene i Lennox-Gastaut syndrom.^2,14