Depression er en almindelig medicinsk tilstand, som forbindes med en bred række af følelsesmæssige, kognitive og fysiske symptomer.¹ Disse symptomer påvirker dagliglivet. Mennesker, som lider af depression, har måske ikke længere kontrol over deres humør eller følelser med en tendens til nedtrykt stemningsleje næsten det meste af tiden. Som en følge af dette kan de have problemer med at holde fast i jobbet, følge med på studierne og/eller opretholde familieliv og sociale kontakter.

Depression kan ramme enhver, men forskellige sociale og biologiske faktorer kan øge den enkeltes risiko for at udvikle sygdommen. Herudover kan stressbetonede oplevelser som sygdom, arbejdsløshed og tab udløse tilstanden hos nogle mennesker.

Depression påvirker mennesker på forskellige måder, men det er mere end blot at have en ’down-periode’ i kort tid. På grund af kemiske ændringer i hjernen kan symptomerne blive ved i uger, måneder eller år. Depression manifesterer sig som en kombination af tre symptomgrupper: følelsesmæssige, kognitive og fysiske.

Følelsesmæssige symptomer – Følelsesmæssige symptomer, som at være bedrøvet, føle håbløshed og ængstelse, er måske de symptomer som traditionelt oftest forbindes med depression.¹

Fysiske symptomer – Fysiske symptomer i forbindelse med depression spænder vidt og kan omfatte problemer med søvn, appetit og vægt, seksuel dysfunktion og hovedpiner; alt sammen symptomer som i høj grad er smertelige for patienterne.¹

Kognitive symptomer – Kognitive symptomer påvirker opmærksomhed, hukommelse, beslutningstagen og tankehastighed, som kan have særlige negative konsekvenser for den daglige funktion, idet de påvirker arbejds- og studiepræstationen.² Forskning har vist, at kognitive symptomer, som koncentrationsbesvær, glemsomhed og ubeslutsomhed, forekommer op til 94% af tiden under depressive episoder.³ Selv hos patienter, som synes at være i remission (bedringsperiode, hvor symptomerne er stærkt aftaget), er kognitive symptomer til stede hos depressive mennesker gennemsnitligt 39-44% af tiden i remission.³

Når depression er sværest, kan den føre til selvmordstanker og selvskade.

Depression ses verden over hos mennesker i alle aldersgrupper og fra alle sociale baggrunde og hos både mænd og kvinder.^3-5 Depression viser sig typisk hos mennesker i 20-24-års alderen.⁵ Prævalensestimater har en bred variation, men i de fleste lande vil 8-12% af befolkningen opleve depression i løbet af livet.⁵

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har nu depression på listen over de førende årsager til invaliditet verden over.³ Et studie fandt, at op til 65% af de mennesker, der lider af depression, bedømte deres tilstand som værende alvorligt invaliderende.⁶ På trods af at depression er en stor belastning for den enkelte og samfundet, er det imidlertid et faktum, at mange mennesker med depression stadig ikke er i behandling.^6-7

Depression kan diagnosticeres af en læge, som vil udspørge om symptomer, dagligliv og familiebaggrund. Der findes utallige vurderingsskalaer, som også kan benyttes til at identificere symptomerne og sværhedsgraden ved depression. Når først diagnosen er stillet, bliver en kombination af forskellige terapier, herunder medicin, rådgivning, social støtte, træning og selvhjælps-teknikker normalt anbefalet.

Der findes for øjeblikket ingen kur for depression, men symptombehandlinger er tilgængelige, og forskning fortsætter.

Støtte fra venner eller et familiemedlem er også en meget vigtig del af den overordnede behandlingsplan. De mennesker, som er tæt på en person med depression, opfordres kraftigt til at hjælpe den enkelte med at søge hjælp og tilbyde positiv forstærkning, når det første skridt til at søge hjælp først er taget.