Lundbeck Pharma A/S

Du forlader nu websitet lundbeck.com/dk. Vil du fortsætte?

Fortsæt til

Annuller

Posttraumatisk belastningsreaktion

Forstå posttraumatisk belastningsreaktion

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en lidelse som udvikler sig hos nogle mennesker efter en traumatisk begivenhed.

Overblik over PTSD 

Den mest almindelige årsag til PTSD er en nær pårørendes uventede død,1 selvom der kan være mange mulige årsager, som f.eks. at blive udsat for seksuel vold, krig, et fysisk angreb, en naturkatastrofe eller en trafikulykke.2 En person kan udvikle PTSD efter selv at have oplevet traumet, været vidne til det eller have hørt om et traume, som påvirkede en nær pårørende eller en ven.2

PTSD er en alvorlig og underbehandlet tilstand, som kan indfinde sig i en hvilken som helst alder og kan have negative påvirkninger på mange sociale og økonomiske aspekter af menneskers liv.2-4

Fakta om posttraumatisk belastningsreaktion

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) udvikler sig hos nogle mennesker efter at have oplevet, været vidne til eller hørt om en traumatisk begivenhed, som en nær pårørendes død, udsættelse for seksuel vold, krig, fysisk overgreb, naturkatastrofe eller trafikuheld.1 PTSD kan have en negativ påvirkning på mange sociale og økonomiske aspekter af de ramtes liv, såvel som på samfundet.2,3

Mennesker med PTSD kan lide af ubehagelige minder og flashbacks, give sig selv skylden, en manglende evne til at opleve glæde, ændret emotionel respons (f.eks. irritabilitet og hæmningsløshed) og kan aktivt forsøge at undgå minder om den traumatiske begivenhed.1

Symptomer på PTSD

Symptomerne på PTSD kan inddeles i fire hovedtyper:5

 

  • Genoplevelse af traumet – tilbagevendende minder, mareridt og flashbacks.
  • Undgåelsesadfærd – undgå tanker, følelser, objekter, mennesker eller steder, som associeres med traumet.
  • Negative tanker og følelser – overdreven negativ tænkning om sig selv eller verden, føle skam eller skyld, reduceret følelsesliv, en følelse af at være fremmed og vanskeligheder med at huske detaljer om traumet.
  • Ændringer i respons på ophidselse eller følelser – irritabilitet, føle sig i alarmtilstand, dumdristig adfærd, søvnforstyrrelse og koncentrationsvanskeligheder.

Symptomerne på PTSD varierer fra person til person. Nogle mennesker vil fortrinsvis opleve en af de fire symptomtyper, mens andre kan opleve en kombination af symptomer.2 Symptomernes timing kan også variere – de fleste mennesker med PTSD oplever symptomer umiddelbart efter den traumatiske begivenhed,3 mens der hos andre kan være en forsinkelse på måneder eller endog år, før symptomerne udvikler sig.2

70%

af alle mennesker vil opleve en traumatisk begivenhed i deres liv, men de fleste mennesker vil normalt komme over det.4,5

~ 3,9%

af mennesker verden over oplever PTSD i løbet af livet; blandt mennesker, som har været udsat for traumer, er raten ca. 5,6%.5

Epidemiologi og belastning

Over hele verden vil de fleste mennesker (70%) opleve en traumatisk begivenhed i løbet af livet.6 Selvom størstedelen af de mennesker, som udsættes for traumer, normalt kommer over det, vil omtrent 5,6% af de udsatte udvikle PTSD.3 Dette svarer til, at omkring 3,9% af alle mennesker oplever PTSD i deres liv.3 PTSD er mere end dobbelt så almindelig blandt kvinder end blandt mænd og er mere almindelig i høj-indkomstlande end i lavindkomstlande.3 PTSD raten er højere blandt veteraner og andre, hvis job øger risikoen for at blive udsat for traumer (f.eks. politifolk, brandmænd og ambulanceførere).2

 

Nogle mennesker med PTSD kommer sig hurtigt, mens andre kan have symptomerne i mange år.2 PTSD kan have negative konsekvenser på mange aspekter af folks liv, herunder i intime relationer, i venskaber og socialt liv, som forældre, på økonomien og på jobbet og den akademiske præstation.4

 

En verdensomspændende oversigt fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fandt, at mennesker med PTSD mister gennemsnitligt 15 ekstra dage med arbejde eller aktiviteter pr. år sammenlignet med mennesker uden PTSD,7 hvilket kan føre til substantielle tab. Blandt ældre mennesker kan PTSD-symptomer kraftigt forværres med nedgang i helbred, reducerede kognitive evner og social isolation, som tilføjes sygdomsbelastningen.2

Fakta om posttraumatisk belastningsreaktion

PTSD kan opstå i enhver alder, også hos meget små børn.1

PTSD kan have negativ indvirkning på intime relationer, venskaber og evnen til at socialisere, til at være forældre, på præstationer på jobbet eller i forbindelse med uddannelse, og på økonomien.2

Mennesker som er bekymret for, at de – eller deres nære pårørende – oplever symptomer på PTSD, bør henvende sig til lægen for hjælp og rådgivning.

Diagnosticering og omsorg

PTSD diagnosticeres ved, at patienten udspørges, eller forældrene når det gælder mindre børn.2 Symptomerne på PTSD er ofte de samme som for andre lidelse (som depression), og dette kan føre til underdiagnosticering eller fejldiagnosticering af PTSD.8 Nøgleforskellen mellem PTSD og depression er, at PTSD kræver udsættelse for et traume.

 

Behandling af PTSD omfatter normalt psykoterapi – skræddersyet adfærds- og følelsesmæssig støtte fra professionelle – og kan omfatte medicin.9 En gennemgang af globale data antyder imidlertid, at færre end 50% af mennesker med PTSD opsøger behandling.3 Yderligere kan en forsinkelse af behandlingsstart føre til en dårligere tilstand.10 Tidlig diagnose og behandling er essentielt for PTSD.

  1. Kessler RC, Rose S, Koenen KC, Karam EG, Stang PE, Stein DJ, et al. How well can post-traumatic stress disorder be predicted from pre-trauma risk factors? An exploratory study in the WHO World Mental Health Surveys. World Psychiatry. 2014;13(3):265–274.
  2. American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. 5th ed. Arlington, VA: American Psychiatric Association; 2013.
  3. Koenen KC, Ratanatharathorn A, Ng L, McLaughlin KA, Bromet EJ, Stein DJ, et al. Posttraumatic stress disorder in the World Mental Health Surveys. Psychol Med. 2017;47(13):2260–2274.
  4. Rodriguez P, Holowka DW, Marx BP. Assessment of posttraumatic stress disorder-related functional impairment: a review. J Rehabil Res Dev. 2012;49(5):649–665.
  5. Lancaster CL, Teeters JB, Gros DF, Back SE. Posttraumatic stress disorder: overview of evidence-based assessment and treatment. J Clin Med. 2016;5(11).pii:E105.
  6. Benjet C, Bromet E, Karam EG, Kessler RC, McLaughlin KA, Ruscio AM, et al. The epidemiology of traumatic event exposure worldwide: results from the World Mental Health Survey Consortium. Psychol Med. 2016;46(2):327–343.
  7. Alonso J, Petukhova M, Vilagut G, Chatterji S, Heeringa S, Üstün TB, et al. Days out of role due to common physical and mental conditions: results from the WHO World Mental Health surveys. Mol Psychiatry. 2011;16(12):1234–1246.
  8. Brady KT, Killeen TK, Brewerton T, Lucerini S. Comorbidity of psychiatric disorders and posttraumatic stress disorder. J Clin Psychiatry. 2000;61(Suppl 7):22–32. 
  9. American Psychological Association. Guideline Development Panel for the treatment of posttraumatic stress disorder in adults. Clinical practice guideline for the treatment of PTSD. American Psychological Association; 2017.
  10. Maguen S, Madden E, Neylan TC, Cohen BE, Bertenthal D, Seal KH. Timing of mental health treatment and PTSD symptom improvement among Iraq and Afghanistan veterans. Psychiatr Serv. 2014;65(12):1414–1419.

  1. American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. 5th ed. Arlington, VA: American Psychiatric Association; 2013.
  2. Rodriguez P, Holowka DW, Marx BP. Assessment of posttraumatic stress disorder-related functional impairment: a review. J Rehabil Res Dev. 2012;49(5):649–665.
  3. Alonso J, Petukhova M, Vilagut G, Chatterji S, Heeringa S, Üstün TB, et al. Days out of role due to common physical and mental conditions: results from the WHO World Mental Health surveys. Mol Psychiatry. 2011;16(12):1234–1246.
  4. Benjet C, Bromet E, Karam EG, Kessler RC, McLaughlin KA, Ruscio AM, et al. The epidemiology of traumatic event exposure worldwide: results from the World Mental Health Survey Consortium. Psychol Med. 2016;46(2):327–343.
  5. Koenen KC, Ratanatharathorn A, Ng L, McLaughlin KA, Bromet EJ, Stein DJ, et al. Posttraumatic stress disorder in the World Mental Health Surveys. Psychol Med. 2017;47(13):2260–2274.

Mere fra lundbeck