Parkinsons sygdom

Forstå Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er en fremadskridende tilstand karakteriseret ved et gradvist tab af de neuroner, som normalt producerer neurotransmitteren dopamin, og som fører til problemer med kontrol af bevægelser og til symptomer uden relation til bevægelse.

Overblik over Parkinsons sygdom 

Parkinsons sygdom er en langvarig og fremadskridende hjernesygdom, som hyppigst påvirker mennesker over 60.1 Mennesker med Parkinsons sygdom har svært ved at kontrollere deres kropsbevægelser, og symptomerne bliver værre, som sygdommen skrider frem. I sidste ende påvirkes individets evne til at fungere i hverdagssituationer.

Symptomerne på Parkinsons sygdom er et resultat af tabet af de neuroner i hjernen, som har med bevægelseskontrol at gøre, tillige med andre områder som humør, søvn og tanker. Den nøjagtige årsag til neurontabet kendes stadig ikke, men menes at omfatte en kombination af genetiske, miljømæssige og aldersmæssige faktorer.2

Fakta om Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er en af Lundbecks sygdomsfokusområder og er en kronisk fremadskridende, neurodegenerativ forstyrrelse, karakteriseret af tilstedeværelsen af fortrinsvis motoriske symptomer (hviletremor (rysten), rigiditet (muskelstivhed), bradykinesi (langsomme bevægelser) og ustabilitet i oprejst stilling).1 De motoriske symptomer skyldes nedbrydningen af de dopaminproducerende celler i hjernen.2

Prævalens af Parkinsons sygdom i USA vil være fordoblet i år 2040 (sammenlignet med 2010).5

Symptomer på Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er en fremadskridende forstyrrelse, og hen over tid dukker nye symptomer op, samtidig med at de eksisterende symptomer bliver sværere. Imidlertid er det ikke en sygdom, man dør af – mennesker med sygdommen kan leve i godt 15 – 25 år fra diagnosticeringstidspunktet – hvilket gør den til en langvarig (kronisk) tilstand.3

 

Symptomer på Parkinsons sygdom kan kategoriseres i motoriske og ikke-motoriske symptomer og komplikationer.

 

  • Motoriske symptomer – De klassiske symptomer på Parkinsons sygdom – såkaldte ’motoriske’ (bevægelsesrelaterede) symptomer – omfatter rysten, langsomme bevægelser, muskelstivhed og balanceproblemer.
  • Ikke-motoriske symptomer – Disse ledsager Parkinsons sygdom på alle stadier, og i det væsentlige påvirker de patientens livskvalitet, for eksempel med hurtige blodtryksfald når man rejser sig op, humørforstyrrelser (depression), søvnforstyrrelser, følelsesproblemer, tab af lugtesans, forstoppelse og kognitive problemer, f.eks. hukommelsesvanskeligheder, langsom tænkning, forvirring og tilfælde med demens.4,5
  • Komplikationer – Efter adskillige års behandling kan komplikationer sætte ind.6 Disse kan omfatte ’fluktuationer’, dvs når individet skifter mellem perioder med god symptomkontrol og dårlig symptomkontrol på trods af behandling.

Alle disse symptomer øger sygdomsbelastningen betragteligt.

~ 6 mio.

mennesker verden oven vurderes at være påvirket af Parkinsons sygdom.3

1%  

af befolkningen over 60-års alderen påvirkes af Parkinsons sygdom.6

Epidemiologi og belastning

Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske (relateret til nerveceller) forstyrrelser. Den påvirker omtrent 6 millioner mænd og kvinder verden over.7 Prævalensen af Parkinsons sygdom i USA vil fordobles i år 2040 (sammenlignet med 2010).8

 

Parkinsons sygdom udvikler sig oftest hos mennesker i slutningen af 50’erne og tidlige 60’ere,1 selvom sjældnere former af sygdommen kan udvikle sig før 40års alderen.9 En % af befolkningen over 60 år eller mere havde Parkinsons sygdom.10

 

Fordi risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom stiger med alderen, så betyder det faktum, at flere mennesker nu lever længere, at det samlede antal mennesker med Parkinsons sygdom også stiger.11

Fakta om Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom udvikles normalt hos mennesker i de sene 50’ere og tidlige 60’ere.4

Parkinsons sygdom er den næstmest almindelige neurodegenerative forstyrrelse.3

Mennesker som er bekymret for, at de – eller deres nære pårørende – oplever symptomer på Parkinsons sygdom, bør henvende sig til lægen for hjælp og rådgivning.

Diagnosticering og omsorg

Parkinsons sygdom diagnosticeres baseret på sygehistorien, en klinisk undersøgelse og reaktion på medicinsk behandling; på nuværende tidspunkt er der ingen pålidelige biokemiske, billeddiagnostiske eller genetiske tests, som kan give den definitive diagnose.12,13 Tillige findes utallige vurderingsskalaer, som kan benyttes til at identificere symptomerne og sværhedsgraden af sygdommen.

 

For øjeblikket findes der ingen helbredende kur for Parkinsons sygdom, men der findes behandlinger for symptomerne, og forskning i sygdommen fortsætter. Selvom nutidige behandlinger for Parkinsons ikke kan stoppe progressionen, kan de kontrollere og lette symptomerne midlertidigt og forbedre livskvaliteten for de Parkinsons-ramte og deres omsorgsgivere.

 

Behandling af Parkinsons sygdom involverer normalt medicin og i nogle tilfælde kirurgi. I tilslutning til dette spiller fysisk træning, diæt, supplerende terapier (f.eks. fysioterapi), følelsesmæssig støtte og stærke forhold til familie og venner alle sammen vigtige roller. At kunne forstå Parkinsons sygdom, at kunne relatere til den nye livssituation og at lære at acceptere nye mål og udfordringer, er næsten lige så vigtige som den praktiske styring af sygdommen.

1.    Weintraub D, Comella CL, Horn S. Parkinson's disease-Part 1: Pathophysiology, symptoms, burden, diagnosis,        and assessment. Am J Manag Care 2008; 14 (2 Suppl): S40–48.
2.    Poewe W, Mahlknecht P. The clinical progression of Parkinson's disease. Parkinsonism Relat Disord 2009; 15 (Suppl 4):
       S28–S32.
3.    Chaudhuri KR, Ondo W. Handbook of Movement Disorders. London: Current Medicine Group, 2009.
4.    Goldman JG, Postuma R. Premotor and nonmotor features of Parkinson’s disease. Curr Opin Neurol 2014; 27 (4): 434–441.
5.    Kalia LV, Lang AE. Parkinson’s disease. Lancet 2015; 386 (9996): 896–912.
6.    GBD 2017 Disease and Injury Incidence and Prevalence Collaborators. Global, regional, and national incidence, prevalence,        and years lived with disability for 354 diseases and injuries for 195 countries and territories, 1990–2017: a systematic analysis        for the Global Burden of Disease Study 2017. Lancet 2018; 392 (10159): 1789–1858.
7.    Kowal SL, Dall TM, Chakrabarti R, et al. The current and projected economic burden of Parkinson’s disease in the United            States. Mov Disord 2013; 28 (3): 311–318.
8.   de Lau LML, Breteler Monique MB. Epidemiology of Parkinson's disease. Lancet Neurol 2006; 5 (6): 525–535.
9.   Dorsey ER, Constantinescu R, Thompson JP, et al. Projected number of people with Parkinson disease in the most populous   
      nations, 2005 through 2030. Neurology 2007; 68 (5): 384–386.
10.  Jankovic J. Parkinson’s disease: clinical features and diagnosis. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2008; 79 (4): 368–376.
11.  Williams DR, Litvan I. Parkinsonian syndromes. Continuum (Minneap Minn) 2013; 19 (5): 1189–1212.

  1. World Health Organization. Neurological Disorders: Public Health Challenges. 2006. (http://www.who.int/mental_health/publications/neurological_disorders_ph_challenges/en/)
  2. Schapira AHV The management of Parkinson’s disease - what is new? Eur J Neurol 2011;18(Suppl 1):12.
  3. GBD 2017 Disease and Injury Incidence and Prevalence Collaborators. Global, regional, and national incidence, prevalence, and years lived with disability for 354 diseases and injuries for 195 countries and territories, 1990–2017: a systematic analysis  for the Global Burden of Disease Study 2017. Lancet 2018; 392 (10159): 1789–1858
  4. Weintraub D, Comella CL, Horn S. Parkinson's disease-Part 1: Pathophysiology, symptoms, burden, diagnosis, and assessment. Am J Manag Care. 2008; 14(2 Suppl):S40-8.
  5. Kowal SL, Dall TM, Chakrabarti R, et al. The current and projected economic burden of Parkinson’s disease in the United States. Mov Disord 2013; 28 (3): 311–318.
  6. Tysnes & Storstein. Epidemiology of Parkinson's disease. J Neural Transm 2017;124:901-905.

Mere fra lundbeck

Vores historie

En lang, stolt historie har ført Lundbeck frem til, hvor det er i dag.

Genoprettelse af hjernesundhed

Hvad hjernesundhed betyder for os i Lundbeck.

Forskning og udvikling  

Forskning og udvikling af nye og forbedrede behandlinger er kernen i, hvad vi gør.