Tourette’s syndrom – navngivet efter den læge, som først beskrev tilstanden – er en forstyrrelse, som starter i barndommen.¹ Mennesker med denne forstyrrelse lider af tics, som kan spænde fra at blinke og snøfte til obskøne fagter og brug af bandeord.¹ Tics har en tendens til at blive værre, når personen er anspændt eller ophidset, og at forbedres når personen er rolig eller fokuseret på en aktivitet, som f.eks.skolearbejde.¹ Tics kan have en stor indvirkning på et barns livskvalitet og kan give problemer i skolen.^2-4

Tics er den primære faktor ved Tourette’s syndrom.¹ Tics er pludselige, hurtige, genkommende, ufrivillige bevægelser eller lyde, som kan kategoriseres som enten  ’simple’ eller ’komplekse’.¹

• Simple motoriske tics – øjenblink, skuldertrækning og udstrækning af hænder og fødder.¹
• Simple lydtics – rømme sig, snøfte og grynte.¹
• Komplekse motoriske tics – en kombination af simple tics, som kan synes at have et formål, som f.eks. seksuelle eller grove fagter, eller imitation af en anden persons bevægelser.¹
• Komplekse lydtics – gentage lyde eller ord, eller grynte/gø socialt uacceptable ord (f.eks. obskøniteter eller racediskriminerende udsagn).¹

At blinke med øjet og rømme sig er blandt de almindeligste symptomer, selvom tics kan omfatte næsten enhver muskelgruppe eller lyd.¹ Over tid kan en person med Tourette’s syndrom lide af forskellige typer af tics, som kan komme og gå over en flerårig periode.¹

Verden over er der op til 1% af børn, som har Tourette’s syndrom,⁵ og det er 2-4 gange mere almindeligt hos drenge end hos piger.¹ Tics opstår typisk mellem 4 og 6-års alderen, er sværest mellem 10 og 12-års alderen og bliver mindre svære i puberteten.^1,6

Tics kan skabe generthed, lav selvvurdering og kan føre til social isolation.² Mere sjældent kan alvorlige tics resultere i konflikter med andre og endda smerte og skade (f.eks. ved at slå sig selv i ansigtet).^1,2 I tilknytning til tics kan mennesker med Tourette’s syndrom være usædvanlig følsomme overfor berøring (f.eks. af tøjmærker eller stramme strømper), have adfærdsproblemer og lide af afbrudt søvn, som alt sammen kan have en stor indvirkning på livskvaliteten.³

Hovedparten af mennesker med Tourette’s syndrom (86%) har også en psykiatrisk forstyrrelse, oftest ADHD (forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet) eller OCD (tvangssymptomer og tvangslidelse).⁷ Den psykiatriske forstyrrelse vil ofte være mere problematisk for den ramte end tics.⁸

Børn med Tourette’s syndrom, i særdeleshed børn med svære symptomer og med samtidige andre forstyrrelser, vil sandsynligvis have problemer i skolen og derfor behov for uddannelsesmæssig hjælp.⁴

Tourette’s syndrom diagnosticeres baseret på udspørgen om barnets udviklingshistorie og efter en klinisk undersøgelse.

Det kan være vanskeligt at konstatere tics, og forstyrrelsen kan forveksles med andre forstyrrelser (som bevægelsesforstyrrelser eller den repetitive adfærd, man ser ved OCD), og det kan komplicere diagnosticeringen.¹

Sværhedsgraden af tics vil normalt forbedres i puberteten uafhængig af behandling, og lægerne kan vælge ’watchful waiting’, dvs. at holde øje med barnet men afvente intervention, for at se om tics forbedres af sig selv.^6,9,10 Behandling af mere invaliderende tics kan omfatte adfærdsterapi og medicin.^2,10