Job opportunities

Operatør

Location

Region Hovedstaden

City

Copenhagen

Department

Supply Operations & Engineering

Application deadline

25 April 2018

Description

Sterilafdelingen har en stigende produktion og søger derfor en engageret og kvalitetsbevidst operatør.  I afdelingen producerer vi lægemidler i ampuller og i dråbeform i en moderne indrettet produktionsafdeling. Vi er 30 medarbejdere, fordelt på 3 teams, som er ansvarlige for hhv. ampulproduktion, dråbeproduktion og supportopgaver. Vi lægger vægt på at løse vore opgaver effektivt og sikkert i et miljø, hvor alle bidrager til opgaveløsningen, og i en positiv atmosfære.
Vi søger en operatør, der primært skal arbejde i Ampul Teamet. Du vil referere til lederen for det pågældende område.

Dit job
Du vil komme til at udføre processer i forbindelse med væskefremstilling, ampulfyldning, efterbehandling af ampuller og klargøring af udstyr. Dette indebærer vejeopgaver, betjening af mindre procesanlæg, inspektionslinje, vaskeanlæg til udstyr og beholdere samt betjening af sterilisatorer. På sigt vil du også komme til at udføre opgaver i Dråber Teamet.
Vi arbejder efter LEAN-principper og kontinuerlige forbedringer er noget, medarbejderne hele tiden forventes at bidrage til.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og vil ligge i tidsrummet 7.00 – 15.00 på hverdage (14.30 fredage). 
Alle vores arbejdsopgaver og aktiviteter er underlagt GMP.

Vi tilbyder
Lundbeck tilbyder et attraktivt job som Operatør. Vores mål er at have den bedste forsyningskæde inden for vores industri. Vi stræber derfor hele tiden efter at forbedre vores processer inden for produktion og kvalitet.

Dine kvalifikationer

  • Du har gerne en uddannelse fra levnedsmiddelområdet eller procesindustrien
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lignende job i en farmaceutisk virksomhed – og gerne med sterilproduktion
  • Du arbejder samvittighedsfuldt og omhyggeligt
  • Du har teknisk flair og erfaring med maskinbetjening
  • Du er fortrolig med brugen af IT på basisniveau
  • Du er en god teamplayer, som kan lide at arbejde i et godt arbejdsfællesskab, hvor fleksibilitet, selvstændighed og vilje til at nå aftalte mål er nøgleord
  • Du vægter humor, personligt og fagligt engagement og har en positiv væremåde

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager Torben Nielsen (3083 2672 eller tnie@lundbeck.com).

Din ansøgning
Klik på link herunder for at sende din ansøgning og CV. Ansøgningsfrist er 25. April 2018.

Apply for the job here

Please apply for this job from a desktop/laptop computer.

Om Lundbeck

Lundbeck er et globalt farmaceutisk selskab, som er specialiseret i psykiatriske og neurologiske sygdomme. I mere end 70 år har vi været førende inden for forskning i neurovidenskab. Vores primære fokusområder er depression, skizofreni, Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom.

Det skønnes, at 700 millioner mennesker på globalt plan lever med psykiatriske og neurologiske sygdomme og alt for mange af dem lider på grund af utilstrækkelig behandling, diskrimination, færre arbejdsdage, tidlig pension og andre unødvendige konsekvenser. Vores daglige målsætning er at tilbyde personer med psykiatriske og neurologiske sygdomme en bedre behandling og dermed et bedre liv - vi kalder det Progress in Mind.

Læs mere på www.lundbeck.com/global/about-us/progress-in-mind.

Vores ca. 5.300 medarbejdere i 55 lande arbejder i hele værdikæden lige fra forskning og udvikling til produktion, markedsføring og salg. Vores udviklingsportefølje består af flere udviklingsprogrammer i den sene fase, og vores produkter er tilgængelige i over 100 lande. Vi har forskningscentre i Kina og Danmark og produktionsfaciliteter i Kina, Danmark, Frankrig og Italien. Lundbeck omsatte for ca. 14,6 mia. DKK i 2015 (2 mia. EUR eller 2,2 mia. USD).

For yderligere oplysninger henviser vi til vores hjemmeside www.lundbeck.com og til at følge os på Twitter @Lundbeck.

VIDEO

Corporate film

Lundbeck is a global pharmaceutical company highly committed to improving the quality of life of people living with psychiatric and neurological disorders.

Follow us on LinkedIn

Linked-in image

Become part of Lundbeck's professional network to stay up-to-date with our worldwide career opportunities.

Go to LinkedIn

Follow us on Twitter

Stay updated with the latest news and conversations around Lundbeck and our business. 

Go to Twitter

Visit us on YouTube

Learn about our disease areas and hear stories by patients living with psychiatric and neurological disorders. 

Go to YouTube
Cookie Policy
You have chosen to leave www.lundbeck.com. Lundbeck does not have any responsibility for the content provided by other websites. Click "OK" to continue or "Cancel" to remain on www.lundbeck.com.