Skizofreni

Skizofreni er en psykotisk sygdom, der ofte er af længere varighed, og som kan føre til markante ændringer i en persons opfattelse af virkeligheden.

Skizofreni
Skizofreni er en form for svær sindslidelse, der kan være yderst socialt belastende og ofte er misopfattet. Personer med skizofreni oplever forstyrrelser i tanker, følelser og adfærd, og de har problemer med at forholde sig til virkeligheden. Dette kan have stor betydning for den enkelte patients liv og for familien.
Skizofreni skyldes en ubalance i de kemiske stoffer, der sender signaler til hjernen, hvilket fører til, at patienten opfatter (ser/hører/tænker) ting, der ikke har hold i virkeligheden. Faktorerne bag denne ubalance er endnu ikke helt afklaret.

Symptomer
Skizofreni kendetegnes ved psykotiske episoder (manglende realitetssans), der veksler med perioder med affladigede følelser og tilbagetrækning.
De symptomer, der opstår under de psykotiske episoder, kaldes ‘positive symptomer’, og de omfatter tankeforstyrrelser, vrangforestillinger (misopfattelser, ofte med paranoia) og hallucinationer (hvor patienten især 'hører stemmer'). Disse symptomer ledsages ofte af angst, depression og et voldsomt aktivitetsniveau, hvor patienten er i konstant vigør og let bliver ophidset.
I modsætning hertil består de tilbagetrukne episoder af 'negative symptomer'. De omfatter dæmpede følelser, problemer med at udtrykke sig, manglende evne til at planlægge, indlede og/eller gennemføre aktiviteter og nedsat evne til at glædes og engagere sig. Problemer med social omgang og daglige aktiviteter skyldes sædvanligvis negative symptomer.

Statistik
Skizofreni rammer folk uanset race, kultur og socialklasse. Sygdommen opstår typisk i den tidlige voksenalder (fra 20 år),1 men den kan opstå når som helst fra sidst i teenagealderen. Skizofreni rammer både mænd og kvinder, men mænd er tilbøjelige til at få sygdommen lidt tidligere i livet.2 Risikoen for at få skizofreni er ca. 1 %.1
I 2004 skønnede Verdenssundhedsorganisationen, at over 26 millioner mennesker led af skizofreni, og sygdommen er således en af de 20 væsentligste årsager til invaliditet på verdensplan.3 Endvidere blev 30.000 dødsfald tilskrevet denne lidelse i 2004.3
Hjerte-kar-sygdomen (CVD; inklusiv koronar hjertesygdom [CHD]) er den mest almindelige dødsårsag hos personer med skizofreni.4 Hos skizofrenipatienter, er hjerte-kar-og lungesygdomme anslået at til at være årsag til cirka 60% af tidlige dødsfald.5 Desuden har patienter med skizofreni mere end dobbelt så stor risiko for at dø af CVD i forhold til den øvrige befolkning.5  Overdødeligheden som følge af CVD er forbundet med, at patienter med skizofreni, tilskrives almindeligvis en øget forekomst af kendte risikofaktorer såsom fedme, diabetes, hypertension, dyslipidæmi og rygning. Men patienter med skizofreni har også begrænset adgang til somatisk pleje, og undersøgelser viser en under-behandling af risikofaktorerne for CVD.Skizofreni hører også til de mest omkostningstunge sygdomme i verden, og det er påvist, at den sammen med andre psykotiske lidelser tegner sig for 1,5 % (UK), 2 % (Holland, Frankrig) og 2,5 % (USA) af det samlede nationale sundhedsbudget.7,8
 
Diagnose og behandling
Trods intensiv forskning kan skizofreni endnu ikke helbredes. Det er dog muligt at behandle symptomerne og reducere dem i væsentlig grad og at udpege de risikofaktorer eller advarselstegn, der viser, at et tilbagefald i form af en ny episode er på vej.
Skizofreni kræver længerevarende behandling. Den vil sædvanligvis bestå i en kombination af medicin og psykosocial terapi, og ofte må patienten indlægges i perioder til behandling og overvågning under psykotiske episoder.
Til trods for sygdommens sværhedsgrad får nogle personer kun en enkelt skizofren episode, og de kan være i stand til at genoptage en nogenlunde normal livsførelse efter behandling og rehabilitering. Desværre får andre langvarige, plagsomme symptomer, som begrænser deres evne til at studere, arbejde eller pleje social omgang med andre.
Det er vigtigt, at personer med skizofreni får den fornødne faglige rådgivning og behandling af sygdommen.

Referencer
1. Tsuang MT, Farone SV. Schizophrenia. Second edition. Oxford University Press Inc., New York: 2005.
2. www.schizophrenia.com/szfacts.htm. Accessed 22/09/11.
3. World Health Organisation. The global burden of disease. 2004 update. www.who.int/healthinfo/global_burden_disease/2004_report_update/en/index.html. Accessed 06/09/11.
4. Hennekens et al., 2005; Osby , 2000; Brown, 1997
5. Osby, 2000; Tiihonen et al., 2009; Parks et al., 2006
6. De Hert et al., 2009
7. Rössler W, Salize HJ, van Os J, Riecher-Rössler A. Size of burden of schizophrenia and psychotic disorders. Eur Neuropsychopharmacol 2005; 15 (4): 399–409.
8. Lindström E, Eberhard J, Neovius M, Levander S. Costs of schizophrenia during 5 years. Acta Psychiatr Scand Suppl 2007; 116 (435): 33–40.

Der er flere årsager til, at oplysning om skizofreni er vigtigere, end når det drejer sig om andre sygdomme. Der er mange fordomme om denne alvorlige psykiatriske lidelse. Samarbejdet mellem patienter og pårørende er endnu vigtigere end for legemlige sygdommes vedkommende.

Temahæfte

Et bedre liv - at leve med skizofreni
Formålet med hæftet er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling.

Læs mere
Cookie Policy
Du har valgt at besøge et link udenfor Lundbeckkoncernens hjemmesider. Lundbeckkoncernen har ikke noget ansvar for indhold leveret af andre hjemmesider. Klik på "OK" for at fortsætte eller "Annuller" for at blive på Lundbeckkoncernens hjemmeside.