Bipolar sygdom I

Bipolar sygdom I er en kronisk (langvarig) og belastende psykisk forstyrrelse, der kendetegnes ved gentagne episoder med mani og depression eller en blandingstilstand.

Bipolar sygdom I
Bipolar sygdom I er en form for bipolar affektiv sindslidelse – det er en svær psykisk forstyrrelse, der tidligere var kendt som maniodepressiv psykose. Den kendetegnes ved perioder med skiftende humør eller grundstemning, som enten kan være manisk, depressiv eller en blanding (dvs. hurtige skift mellem mani og depression). Disse intensive sindstilstande fører ofte til problemer med at fungere i dagligdagen, ødelagte parforhold og selvmordsforsøg. Før den første maniske episode, som er nødvendig for at kunne stille diagnosen bipolar sygdom I, ses hyppigt en eller flere depressive episoder.
Der er ikke påvist en enkelt årsag til bipolare sindslidelser, men det menes, at både biologiske, psykiske og sociale faktorer bidrager til de kemiske ændringer i hjernen.

Symptomer
Personer med bipolar sygdom I kan få usædvanligt intense følelsesmæssige tilstande i afgrænsede perioder, der betegnes ‘episoder’.
En tilstand med hævet stemningsleje kaldes en manisk episode og forbindes med øget energi og aktivitetsniveau. Dette er betegnende for bipolar sygdom I.1 Symptomerne omfatter overvurdering af egne evner og tankeflugt, nedsat søvnbehov, øget taletrang og en tendens til impulsive og til tider uansvarlige handlinger.
De maniske episoder kan forekomme skiftevis med længerevarende episoder med depression, og i løbet af disse ses humørsænkning og nedsat energi og aktivitetsniveau. Der kan også forekomme blandingstilstande, hvor mani og depression forekommer på samme dag, og personen oplever hurtige skift mellem de to tilstande.

Statistik
Over 30 millioner mennesker på verdensplan lider af en bipolar lidelse, som er en af de 20 væsentligste årsager til invaliditet.2 Op til 2 % af alle europæere får en bipolar lidelse på et eller andet tidspunkt i livet, og deraf får ca. halvdelen bipolar sygdom I.3,4
Bipolar sygdom I forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder og rammer mennesker uanset deres sociale og etniske baggrund.3 Risikoen for at få en bipolar lidelse er størst hos yngre voksne, og mindst halvdelen af alle sygdomstilfælde opstår hos personer under 25 år.5
Personer med bipolar sygdom I har en særlig stor risiko for at få andre sygdomme samtidig (dette kaldes ‘komorbiditet’). Verdenssundhedsorganisationen gennemførte for nylig en spørgeskemaundersøgelse, ‘World Mental Health Survey Initiative’,3 der viste, at to tredjedele af personer med en bipolar sindslidelse også led af angsttilstande, og over en tredjedel havde en misbrugslidelse. Til trods for disse alvorlige konsekvenser er færre end halvdelen i behandling for deres sygdom.
 
Diagnose og behandling
Det er ikke muligt at kurere bipolar sygdom I, men med en effektiv behandling kan de fleste opnå bedre kontrol over deres humørsvingninger og beslægtede symptomer.
Bipolare sindslidelser diagnosticeres af en læge ud fra patientens beskrivelse af sygdomsmønstret. Behandlingen for bipolar sygdom I skal kunne håndtere både maniske og depressive episoder effektivt samt blandingstilstande og hurtige skift mellem forskellige tilstande. Det er også vigtigt med forebyggelse, så der er mindre risiko for at episoderne vender tilbage. Behandling for bipolar sygdom I omfatter sædvanligvis medicin samt psykosociale indsatser i form af f.eks. kognitiv terapi.
Bipolar sygdom I er en alvorlig psykisk lidelse, og det er yderst vigtigt at få professionel hjælp.

Referencer
1. American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition, Text Revision, DSM-IV-TR. Washington, DC: 2000.
2. World Health Organisation. The global burden of disease. 2004 update. www.who.int/healthinfo/global_burden_disease/2004_report_update/en/index.html. Accessed 06/09/11.
3. Merikangas KR, Jin R, He JP, et al. Prevalence and correlates of bipolar spectrum disorder in the world mental health survey initiative. Arch Gen Psychiatry 2011; 68 (3): 241–251.
4. Pini S, de Queiroz V, Pagnin D, et al. Prevalence and burden of bipolar disorders in European countries. Eur Neuropsychopharmacol 2005; 15 (4): 425–434.
5. Kessler RC, Berglund P, Demler O, et al. Lifetime prevalence and age-of-onset distributions of DSM-IV disorders in the National Co-morbidity Survey Replication. Arch Gen Psychiatry 2005; 62 (6): 593–602.

Mani er en psykiatrisk lidelse, som har vidtrækkende konsekvenser så vel for den syge som for dennes pårørende. En lidelse der udover menneskelige konsekvenser også kan have sociale som økonomiske følgevirkninger for de implicerede.

Cookie Policy
Du har valgt at besøge et link udenfor Lundbeckkoncernens hjemmesider. Lundbeckkoncernen har ikke noget ansvar for indhold leveret af andre hjemmesider. Klik på "OK" for at fortsætte eller "Annuller" for at blive på Lundbeckkoncernens hjemmeside.