Progress in Mind

Mere end 700 millioner mennesker i verden lider af sygdom i hjernen – det svarer til 13% af verdens sygdomsbyrde(1).

Lundbeck yder en dedikeret indsats for at gøre noget ved den sundhedsudfordring, som sygdom i hjernen udgør – det er det, vi kalder ’Progress in Mind’.

Vores grundlag for fremskridt
Sygdom i hjernen udgør et verdensomspændende sundhedsproblem. Ved hjælp af forbedrede medicinske behandlingsmuligheder og et fortsat fokus på patienternes udækkede behandlingsbehov vil vi yde en målrettet indsats og medvirke til at øge kendskabet til den enorme økonomiske og samfundsmæssige byrde, som sygdom i hjernen er.
Som specialister i sygdom i hjernen står Lundbeck i en unik position, og vi ønsker at øge kendskabet til sygdomme i hjernen og udfordre de internationale handlingsplaner for derved at opnå en større anerkendelse for patienterne og øge mulighederne for en bedre behandling.

Vores engagement
Det kræver en indsats på mange forskellige områder at sikre verdensomspændende fremskridt for de mennesker, der lever med sygdom i hjernen. Først og fremmest vil vi fortsætte med at udvikle nye og forbedrede medicinske behandlingsmuligheder og fortsat have fokus på patienten for at sikre, at han eller hun genvinder sine færdigheder. Men vi arbejder også på at leve op til vores mission på to andre væsentlige områder: Vi støtter øget hjælp til berørte familier og tager del i fællesskaber for at skabe større social accept af patienterne.

 

Vi bruger vores indflydelse som specialister i sygdom i hjernen og deler vores viden om de mange udækkede behandlingsbehov for at øge kendskabet til sygdom i hjernen og forhindre stigmatisering. Vi har kontakt med både fag- og patientorganisationer og tilbyder uddannelse om sygdommene samt støtteværktøjer til både sundhedsfaglige personer, patienter og pårørende.  Vores globale tilstedeværelse gør os i stand til at brede succesrige, lokale initiativer ud i hele verden og gøre en forskel for patienterne overalt.

Reference

  1. http://www.ifpma.org/wp-content/uploads/2016/01/2012_IFPMA_Position_Paper_on_MNDs.pdf 
Cookie Policy
Du har valgt at besøge et link udenfor Lundbeckkoncernens hjemmesider. Lundbeckkoncernen har ikke noget ansvar for indhold leveret af andre hjemmesider. Klik på "OK" for at fortsætte eller "Annuller" for at blive på Lundbeckkoncernens hjemmeside.