1915-1925

De tidlige år

1915-1925

Hans Lundbeck grundlagde et agentur i København den 14. august 1915. Den første medarbejder, som han ansatte, var en ung kvinde, som flere gange havde vundet danmarksmesterskabet i maskinskrivning, og som senere blev hans kone og grundlægger af Lundbeckfonden.

Virksomheden forhandlede alt fra maskiner, kiks, konditorvarer, sødestoffer, biografudstyr og kameraer til fotopapir og aluminiumsfolie og udlejede desuden støvsugere.

Hans Lundbeck (1885-1943)

Grete Lundbeck (1900-1965)

Eduard Goldschmidt, som blev ansat i 1924, medbragte sine erfaringer fra kemi- og farmaceutbranchen og tilførte virksomheden en række nye agentkontakter for lægemidler: suppositorier, smertestillende midler, osv. Derudover blev eau de cologne og cremer føjet til porteføljen, og virksomheden anskaffede sin første pillepresse.

Eduard Goldschmidt (1901-1950)

Vidste du?

Ofre fra 1. verdenskrig skaffede neurologer en uhørt, omend uønsket, forskningsmulighed. Ved at observere fysiske og psykologiske dysfunktioner forårsaget af krigsskader var neurologer i stand til at kæde underafdelinger af vores centralnervesystem sammen med specifikke funktioner. Julius Wagner Ritter von Jauregg beskrev i 1917 den første klausale, psykiatriske behandlingsløsning, da han opdagede malariaterapi som behandling for neurosyfilis. I 1920 udførte Otto Loewi det første eksperiment, som beviste, at nervetransmission er en kemisk proces. I 1922 begyndte man at give patienter med skizofreni Somnifen-Dauerschlaf-terapi. Patienterne fik store doser Somnifen (et barbituratmiddel), som fik dem til at sove hele dagen i to til tre uger ad gangen.

Vores egne produktionsanlæg

1926-1935

I de første år blev virksomheden drevet som en handelsvirksomhed, men fra midten af 1920'erne blev alle slags lægemidler føjet til virksomhedens produktportefølje.

I 1933 solgte Lundbeck kemiske produkter til en værdi af 42.000 DKK, mens andre produkter i porteføljen blev stadigt mere ubetydelige.

I 1930'erne begyndte Lundbeck sin egen produktion og pakning af lægemidler i Danmark. En voksende produktion skabte behov for mere plads og yderligere ansatte. Lundbeck startede sin rejse med stadig vækst.

I 1927 flyttede Lundbeck til en ny og større og kontorbygning midt i København.

Vidste du?

I 1929 demonstrerede Hans Berger det første elektroencefalogram (EEG), et instrument til måling og optagelse af hjernens elektriske aktivitet. Bergers opfindelse anvendes nu rutinemæssigt som en diagnostisk test i neurologi og psykiatri og som et almindeligt redskab i hjerneforskning. I 1933 rapporterede Manfred Sakel sine første eksperimentelle resultater, hvor han testede virkningen af insulinchokbehandling hos patienter med skizofreni i Berlin, Tyskland. Somatiske behandlinger af mentale sygdomme var under udvikling, f.eks. elektrokonvulsiv behandling og psykokirurgi. Disse behandlinger var baseret på den biologiske model af mental patologi, som antager, at mental sygdom er resultatet af en biologisk ubalance i kroppen og kan sammenlignes med fysiske sygdomme. I løbet af 1930'erne opfandt Wilder Penfield sammen med sin kollega Herbert Jasper, Montreal-proceduren, hvormed han behandlede patienter med svær epilepsi ved at ødelægge nerveceller i hjernen, hvor anfald startede. Før han opererede, stimulerede han patienternes hjerne med elektriske sonder, mens de var ved bevidsthed på operationsbordet (kun under lokalbedøvelse) og observerede deres reaktioner. Dermed kunne han mere præcist behandle de ansvarlige områder i hjernen og reducere bivirkningerne ved operationen. Denne procedure anvendes stadig med stor succes i dag.

Det første originale produkt

1936-1945

I 1937 ansatte Lundbeck sin første videnskabelige medarbejder, farmaceuten Oluf Hübner, som bragte yderligere farmaceutiske produkter med sig og startede Lundbecks tidlige dialog med læger.

Sammen med det biologiske institut hos Carlsbergfonden udviklede Lundbeck i 1937 det første originale Lundbeck-produkt, Epicutan®, til sårheling. Successen med Epicutan® gav Lundbeck internationale ambitioner og tillid til fortsat at udse sig nye forskningsmuligheder – drivkræfter, som stadig karakteriserer virksomheden i dag. For at sikre tilstrækkelig produktionskapacitet flyttede virksomheden i 1939 til Valby ved København, hvor Lundbeck stadig har sit hovedsæde i dag. Ledet af Oluf Hübner etablerede Lundbeck sine første faciliteter til kemisk forskning, som tilvejebragte de nødvendige betingelser for udvikling af Lucosil®, et produkt mod urinvejsinfektioner. Der var nu ansat 45 medarbejdere i alt.

P.V. Petersen (1920-1988).

Fabriksbygninger, Ottiliavej 7, Valby, Danmark.

Hans Lundbeck døde i 1943, og Poul Viggo Petersen blev ansat til at opbygge Lundbecks lægemiddeludvikling. P.V. Petersen rejste til Tyskland i 1946 og hjemførte en forbindelse, som Lundbeck udviklede yderligere til det stærke smertestillende middel, Ketogan®, som var cirka dobbelt så stærkt som morfin. Salget af Ketogan® førte Lundbeck ind i en anden kraftig vækstperiode, hvor internationale markeder fortsat var mere vigtige end de lokale.

Vidste du?

I 1935 udførte Egas Moniz, en portugisisk neurolog, verdens første lobotomi. I de følgende år gennemførte Walter Freeman og James W. Watts de første lobotomier i USA. Hensigten med en lobotomi var at berolige voldelige eller emotionelle patienter, som ikke kunne kontrolleres, og det viste sig – i starten – at lykkedes. Men udover en dødsrate på femogtyve procent resulterede lobotomier også i patienter, som ikke var i stand til at kontrollere deres impulser, var unaturligt rolige og åndsforladte og/eller udviste en komplet mangel på følelser. Brugen af denne praksis ophørte med introduktionen af psykoaktive lægemidler. I 1949 fik Egas Moniz nobelprisen for sit arbejde. I 1936 gav de to italienske læger, Ugo Cerletti og Lucio Bini, den første elektriske chokbehandling til en patient med skizofreni og fik vellykkede resultater. Denne behandling blev snart udbredt og blev mest brugt i USA og Europa. Trods tidligere tilfælde af misbrug anvendes behandlingen stadig med succes i dag, dog med væsentlige ændringer. I 1937 beskrev H. Houston Merritt og Tracy J. Putnam deres bemærkelsesværdige resultater med fenytoin til behandling af større fravær og psykisk tilsvarende anfald (epilepsi).

Intensivering af hjerneforskning

1946-1955

I årene efter 2. verdenskrig intensiverede Lundbeck sin forskning og lagde grundstenen for de lægemidler, som senere skulle sætte Lundbeck på verdenskortet.

I begyndelsen af 1950'erne har Lundbeck 180 medarbejdere.

Lundbeck ansatte sin egen forsker inden for mikrobiologi, Ladislaus Szabo, som var med til at udvikle Lundbecks første antibiotika, Tyrosolvin og Tyrosolvetter, i de tidlige 1950'ere. Lundbecks portefølje af antibiotika gav Lundbeck en stærk position i USA og på andre internationale markeder.

Lundbeckfonden blev i 1954 grundlagt af Grete Lundbeck, enke efter Lundbecks grundlægger, med henblik på at stabilisere og udvide Lundbecks forretningsområder samt yde økonomisk støtte primært til videnskabelige formål og til bekæmpelse af sygdomme. I 1954 tog Lundbeck sine første skridt inden for psykiatriske behandlinger med en licens til at sælge Lacumin® udviklet af det tyske medicinalfirma, Chemishe Fabrik Promonta.

Desværre solgte Lacumin® aldrig særlig godt, men den startede Lundbecks interesse i udvikling af lægemidler til behandling af psykiatriske sygdomme.

I 1950 blev Lundbeck et aktieselskab med en aktiekapital på 1 million DKK.

Vidste du?

Walter Rudolf Hess, en schweizisk fysiolog, vandt nobelprisen i 1949 for kortlægning af de områder i hjernen, som er involveret i kontrollen af de indre organer. Hess anvendte hjernestimuleringsteknikker, som blev udviklet sidst i 1920'erne, og brugte elektroder til at stimulere hjernen i veldefinerede anatomiske regioner. Det gjorde det muligt for ham at kæde områder i hjernen sammen med specifikke fysiologiske reaktioner. Ved at stimulere hypothalamus kunne han opnå adfærd fra ophidselse til apati, afhængigt af, hvilket område som blev stimuleret. Ligeledes i 1949 introducerede den australske psykiater J.F.J. Cade det psykotropiske lægemiddel lithium, hvorefter arbejdet med psykofarmaka for alvor startede. I 1950'erne blev en række vellykkede antipsykotiske lægemidler introduceret, som ikke kurerede psykoser, men som var i stand til at kontrollere symptomerne. I 1952 blev chlorpromazin (almindeligt kendt som Thorazin) introduceret som det første af de antipsykotiske midler, som blev opdaget i Frankrig.

Den første antipsykotiske medicin

1956-1965

I 1959 lancerede Lundbeck Truxal® – et af de første antipsykotiske midler i verden, som op gennem 1960'erne og 1970'erne blev Lundbecks mest solgte produkt – en ny æra inden for antipsykotisk medicin var begyndt for Lundbeck.

Successen med Truxal® til behandling af skizofreni øgede behovet for større produktionskapacitet. I 1961 købte Lundbeck et nedlagt mejeri i Lumsås i Danmark og snart indledtes fremstillingen af aktive lægemiddelstoffer.

Mænd arbejder på bygningen i Lumsås.

Valby-afdeling – hovedindgang før 1964.

I de tidlige 1960'ere lancerede Lundbeck den antidepressive medicin Saroten®. Det markerede begyndelsen af Lundbecks interesse i antidepressiv medicin, som senere skulle føre til opdagelsen af citalopram og udviklingen af Cipramil®.

Vidste du?

Imipramin var sidst i 1950'erne den første tricycliske antidepressive medicin, som blev udviklet. Ved den første internationale kongres for neurofarmakologi i Rom i september 1958 var Dr. Freyhan fra University of Pennsylvania, USA, en af de første klinikere, som diskuterede virkningerne af imipramin hos en gruppe på 46 patienter, hvoraf de fleste havde diagnosen “depressiv psykose”. Patienterne blev udvalgt til dette studie baseret på symptomer som depressiv apati, kinetisk retardering og følelser af håbløshed og desperation.

Global vækst

1966-1975

Mellem 1960 og 1970 blev antallet af medarbejdere fordoblet til 680, hvoraf ca. 100 var ansat i udlandet. Lundbeck var ved at blive en international virksomhed. Virksomheden åbnede nye kontorer i New York og Paris, og i 1972 blev Lundbeck Ltd. etableret i Luton, Storbritannien.

Olaf Hübner, en drivkraft bag Lundbecks fortsatte fremskridt inden for forskning og udvikling i mere end 30 år.

Olaf Hübner, som var en drivkraft bag Lundbecks fortsatte fremskridt inden for forskning og udvikling, udvidede sine rejseaktiviteter i 1960'erne, hvor han, efter en tur til Canada og USA, rejste omkring Japan for at skabe kontakter i de japanske forskningsmiljøer og farmaceutiske virksomheder.

Som en følge af Olaf Hübners veletablerede kontakter i Japan og med det formål at promovere Lundbecks egne produkter samt indlicensere nye forbindelser åbnede Lundbeck sit første japanske kontor i Tokyo i 1969.

Virksomheden åbnede nye kontorer i New York og Paris, og i 1972 blev Lundbeck Ltd. etableret i Luton, Storbritannien.

I 1971 fandt 80 % af Lundbecks salg sted i udlandet. Det følgende finansår fordobledes den eksporterede mængde.

Vidste du?

I løbet af 1970'erne gjorde udviklingen af nye scanningsteknologier det pludseligt muligt for læger og forskere at studere hjernen nærmere uden at skulle åbne kraniet. I 1972 producerede G.N. Hounsfield fra EMI Limited i London den første prototype på en computerberegnet aksial tomografi (CAT) scanning. Den amerikanske læge og videnskabsmand, Raymond Damadian, skabte verdens første apparat til magnetisk resonansscanning (MR-scanning), mens han forskede i de analytiske egenskaber ved magnetisk resonans. I 1974 udviklede M.E. Phelps, E.J. Hoffman og M.M. Ter Pogossian den første positron emission topografi (PET) scanner, en maskine, som giver visuelle informationer om hjernens aktiviteter. Læger anvender PET-scanninger til at monitorere ting som hjernens blodtilførsel og iltforbrug.

Fokusering udelukkende på hjernesygdom

1976-1985

Efter 60 år med vækst og udvikling af et bredt produktsortiment besluttede Lundbeck sidst i 1970'erne at udfase selskabets eksisterende agenturer og kosmetikafdelinger. Derefter skulle virksomheden koncentrere sig om udvikling og markedsføring af lægemidler.

I slutningen af 1980'erne strammede Lundbeck yderligere op på sin forretningsstrategi. Fremover skulle Lundbeck hellige sig forskning, udvikling, produktion og distribution af lægemidler til behandling af sygdom i hjernen.

I 1980'erne begyndte Lundbeck at koncentrere sig om at udvikle sin position inden for centralnervesystemet (CNS).

Cipramil® i 70 lande

1986-1995

Lundbeck udviklede sig hurtigt i 1990'erne som følge af succesen med Cipramil®. Cipramil® blev registreret i mere end 70 lande til behandling af depression og angst.

Klaus Bøgesø og teamet bag udviklingen af escitalopram.

Ved Lundbecks 75 års jubilæum i 1990 beløb indtægterne sig til 0,5 milliarder DKK, og der var blevet etableret 8 tilknyttede selskaber. Der var 739 medarbejdere, hvoraf 189 var ansat i udlandet.

Molekylet escitalopram.

Vidste du?

USA's præsident, George W. Bush, erklærede 1990'erne som “Hjernens årti” (Decade of the Brain), og understregede dermed det politiske fokus, som sygdomme relateret til hjernen var begyndt at få. I 1993 blev det gen, som er ansvarlig for Huntingtons sygdom, identificeret. I 1994 delte Alfred G. Gilman og Martin Rodbell nobelprisen for deres opdagelse af proteingruppen i humane celler, som kaldtes G-protein-koblede receptorer (GPCR'er) og deres rolle mht. signaltransduktion. På grund af deres fysiologiske og patofysiologiske relevans blev GPCR'er meget vellykkede mål for en stor del af moderne medicin. I 1995 blev den første effektive intervention ved et slagtilfælde under udvikling demonstreret af Dr. John R. Marler og kolleger.

Cipralex® får Lundbecks forretning til at vokse

1996-2005

For at sikre sin fortsatte succes intensiverede Lundbeck sine forskningsaktiviteter og begyndte at indlicensere lægemidler fra andre farmaceutiske virksomheder. Det satte virksomheden i stand til at lancere nye lægemidler, efterhånden som patenterne på andre udløb.

Hans Lundbecks virksomhed blev endelig fuldvoksen, da dens aktier blev børsnoterede på Københavns børs (KFX) i juni 1999. Det gav Lundbeck adgang til ny kapital, hvis de ønskede at opkøbe flere datterselskaber, som der var 30 af i år 2000. Virksomheden blev mere synlig ved at lægge mere ansvar over på ledelsen, men det gav samtidig en mulighed for at belønne medarbejdere med aktier. Cipralex®/Lexapro® blev lanceret i 2002 og blev registreret i omtrent 100 lande på verdensplan og voksede til at udgøre den største andel af Lundbecks forretning.

Lundbeck etablerede Lundbeck Institute i 1997 for at hjælpe med at reducere belastningen ved sygdom i hjernen på verdensplan ved at uddanne sundhedspersonale i hele verden.

Reception ved børsnoteringen på Københavns børs (KFX) i 1999.

I 2003 købte Lundbeck det amerikanske forskningsselskab Synaptic, hvorved der blev etableret et brohoved inden for forskning i USA. Ønsket om at erhverve mere viden om gruppen af G-protein-koblede receptorer var en del af årsagen bag købet af Synaptic, som var specialist i området.

Strategisk vækstrejse

2006-2015

I 2008 begav Lundbeck sig ud på en ny strategisk vækstrejse med ekspansion på nye internationale markeder og bevægede sig dermed væk fra at være en hovedsagligt europæisk virksomhed.

I slutningen af 2013 havde Lundbeck ca. 6.000 medarbejdere i 57 lande.

I 2009 overtog Lundbeck Ovation Pharmaceuticals, Inc. og fik dermed fik sin egen platform i USA – verdens største marked for lægemidler. Lundbeck købte også Elaiapharm i Frankrig og øgede dermed virksomhedens produktionskapacitet. Sabril® blev lanceret i USA til behandling af epilepsi.

Abilify Maintena® blev markedsført i USA til behandling af skizofreni i 2013.

I 2011 lancerede Lundbeck Saphris®/Sycrest® til behandling af skizofreni og bipolar sygdom. Desuden oprettede Lundbeck et nyt forskningscenter i Kina og indgik en historisk aftale med det japanske selskab Otsuka Pharmaceutical Co., Ltd. om levering af innovative lægemidler rettet mod psykiske forstyrrelser. Med lanceringen af Onfi® fik patienter i USA, der lider af myoklon-astatisk epilepsi (Lennox-Gastauts syndrom), adgang til en ny behandlingsmulighed. I 2013 tog Lundbeck hul på et nyt område med lanceringen af Selincro® i Europa til behandling af alkoholafhængighed.

I 2014 blev Brintellix® markedsført i USA og på nogle europæiske og andre internationale markeder til behandling af depression.

I 2014 udvidede Lundbeck sin tilstedeværelse på det amerikanske marked ved at købe Chelsea Therapeutics og forbindelsen Northera® til behandling af symptomatisk neurogen ortostatisk hypotension (NOH). Det tog Lundbeck 75 år at nå sin første halve milliard. I de efterfølgende 25 år voksede virksomheden til en 30-doblet størrelse og opnåede indtægter på cirka 13,5 milliarder DKK ved Lundbecks 100 års jubilæum i 2015.

Vidste du?

I 2013 vandt Ernst Bamberg et al. The Brain Prize fra Fonden for Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris for deres opfindelse og udvikling af optogentik. Den revolutionerende teknik gør det muligt at tænde eller slukke specificerede neuronpopulationer med lys og tilbyder ikke kun muligheden for at klarlægge kendetegnene ved normalt og unormalt neuralt kredsløb, men også nye tilgange til behandling af sygdom i hjernen.

Produktmilepæle

I løbet af det sidste århundrede har Lundbeck været engageret i forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele verden. I dag behandler vores vigtigste produkter depression, skizofreni, epilepsi, Huntingtons sygdom, Parkinsons sygdom og symptomatisk neurogen ortostatisk hypotension (NOH).

1937

Epicutan®

Epicutan®, Lundbecks første oprindelige lægemiddel til sårheling, lanceres.

1940

Lucosil®

Lucosil® lanceres til behandling af urinvejsinfektioner.

1952

Ketogan®

Ketogan® lanceres til behandling af akutte smerter.

1959

Truxal®

Truxal® lanceres til behandling af skizofreni.

1989

Cipramil®

Cipramil® lanceres til behandling af depression.

1996

Serdolect®

Serdolect® lanceres til behandling af skizofreni.

2002

Cipralex®/Lexapro®

Cipralex®/Lexapro® lanceres til behandling af depression/angst.

2003

Azilect®

Azilect® lanceres til behandling af Parkinsons sygdom.

Ebixa®

Ebixa® lanceres til behandling af Alzheimers sygdom.

2008

Xenazine®

Xenazin® lanceres til behandling af chorea forbundet med Huntingtons sygdom.

2009

Sabril®

Sabril® lanceres til behandling af epilepsi.

2011

Saphris®/Sycrest®

Saphris®/Sycrest® lanceres til behandling af skizofreni og maniske episoder forbundet med bipolar lidelse.

2012

Onfi®

Onfi® lanceres til behandling af Lennox-Gastaut syndrom (epilepsi).

2013

Abilify Maintena®

Abilify Maintena® lanceres til behandling af skizofreni.

Selincro®

Selincro® lanceres til behandling af alkoholafhængighed.

2014

Brintellix®

Brintellix® lanceres til behandling af depression.

Northera®

Northera® lanceres til behandling af symptomatisk neurogen ortostatisk hypotension (NOH).

Cookie Policy
Du har valgt at besøge et link udenfor Lundbeckkoncernens hjemmesider. Lundbeckkoncernen har ikke noget ansvar for indhold leveret af andre hjemmesider. Klik på "OK" for at fortsætte eller "Annuller" for at blive på Lundbeckkoncernens hjemmeside.